MIDTJYSKE PELARGONIE VENNER ’s møde d.5 .-11.- 06

Emne sygdom og almindelig pleje

Hasle skole var rammen om årets næst sidste møde , - emnet var sygdom og almindelig pleje af vore pelargonier , især handlende om det for tidspunktet aktuelle vinteropbevaring .

Snakken gik over bordet , ingen foredragsholder , meningen var at medlemmerne skulle tegne sig for indholdet i fællesskab .

Der bliver fortalt om et nyt forsøg , med at tage alle blade af stænglerne og samtidig undlade at klippe stænglerne ned , så er der ikke grobund for svampesygdom i særlig høj grad ,når der hverken er blade eller sår efter nedklipning , svampesygdom er jo nok den største plante dræber vi har .

Det er også vigtigt at planterne og gro mediet ikke er særligt fugtige , når de sættes til hvile , igen af hensyn til svampesygdom og så prøv at sprøjte forebyggende med et svampemiddel , det kan være almindelig ATAMON , som vor mor bruger når hun sylter , eller det der kan købes professionelt i butikkerne .

Opbevarings stedet kan være alt fra en frostfri garage , til et køligt værelse eller et bobleplast indpakket drivhus ude i haven , monteret med trådløst termometer ,så er det muligt ved morgenkaffen at kontrollere temperaturen , hvis vi skulle gå hen at få vinterkulde i Danmark i år .

Så kan der tændes et stearin lys eller en radiator , for at holde kulden på afstand .

Der er også nogen der har vinterhave , hvor kasserne med planter står tæt oppe og nede , så tæt at man skal passe på hvor fødderne sættes , der er både ventilator og åbenstående skodder .

Det er ikke til at sige 100% , hvad der er det bedste for planterne , vi er nødt til at forsøge os frem , Det der er godt for den ene lykkedes måske ikke den anden .

En af medlemmerne pottede også en del af planterne om nu , så var der klargjort til foråret og der var i hvert fald ikke ophobning af gødning i potten , til skade for rodnettet .

Den ideelle overvintrings temperatur er min. 8 grader , planterne skal være næsten tørre og potterne renset for vissent løv og andet snask på overfladen , kig samtidigt efter snegle æg under potten , slut af med svampebehandling , kig efter planterne mindst en gang om måneden , vand med forsigtighed gerne langs pottekanten , hvis de bliver for tørre .